|
 
Virksomheden.dk

Forside > Virksomhedstyper



Virksomhedstyper

Inden du starter din egen virksomhed, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvilken type selskab du ønsker.

Herunder kan du læse om nogle af de mest almindelige og benyttede typer selskaber.

Personligt ejet virksomhed

Fælles for de 3 forskellige typer af personligt ejede selskaber er, at du kan registrere selskabet uden at være tvunget til at fastsætte penge i selskabet. Indskudskapitalen er nul kroner, tilgengæld hæfter du, i modsætning til i et anparts- eller aktieselskab, personligt for alle forpligelser som virksomheden måtte få.

Enkeltmandsvirksomhed
Interessentskab (I/S)
Kommanditselskab (K/S)

Virksomhed i selskabsform

Ved oprettelsen af et selskab skal du binde et fastsat beløb i virksomheden som en sikkerhed. Tilgengæld hæfter du ikke personligt for virksomheden. Vi gennemgår herunder fordele og ulemper for de 2 mest kendte selskabstyper. Udover anpartsselskab og aktieselskab findes også Partnerskab (P/S) og Andelsselskab (AmbS).

Anpartsselskab (ApS)
Aktieselskab (A/S)

Enkeltmandsvirksomhed

Enkeltmandsvirksomhed er en privat ejet virksomhedsform, som er karakteriseret ved at der kun er én enkelt ejer af virksomheden. I Danmark stilles ikke særlige krav til stiftelsen af denne personlige virksomhedsform, som skal anmeldes til SKAT. Ingen særlige kapitalkrav til enkeltmandsvirksomheden kræves, idet virksomheden kan startes uden at man har skudt nogen penge ind i virksomheden. I enkeltmandsvirksomheder hæfter ejeren dog med hele sin formue og er omfattet af loven om erhvervsdrivende virksomheder. Enkeltmandsvirksomheden skal have et bogholderi, som i overensstemmelse med bogføringsloven og der stilles krav om indsendelse af et regnskab suppleret med eventuelle yderligere oplysninger i forbindelse med selvangivelsen. Som ved andre virksomhedsformer fastsætter loven, at en virksomhed anvender et navn, der tydeligt adskiller sig fra andre eksisterende virksomheders navne og ikke allerede tilhører en anden person eller selskab (virksomhedsnavn, slægtsnavn, varemærke eller lignende) eller som kan forveksles hermed. Virksomhedens valg af navn må endvidere ikke virke vildledende om virksomhedens formål og erhvervsaktivitet.

Interessentskab

Et interessentskab også kaldet et I/S er en virksomhed, der ejes og drives af to eller flere personer, som kan være enten fysiske eller juridiske. Ejerne kaldes interessenter. Der er ikke særlige krav til oprettelse af stiftelsesdokumenter eller krav om en særlig stiftelsesprocedure. Interessentskabet kan stiftes alene ved en aftale herom mellem deltagerne. Denne aftale kan principielt være mundtlig. Da de spørgsmål, som deltagerne skal tage stilling til, er mangfoldige og i nogle henseender særdeles komplicerede, udformes interessentskabsaftalen normalt skriftligt. Hvis der af en eller anden grund ikke indgås en interessentskabsaftale er der gennem tiden ved domstolenes afgørelser af opståede tvister, dannet en rammer, som regulerer interessentskabets forhold. Den enkelte interessent kan alene kun træffe enkle beslutninger om den daglige drift, mens beslutninger om større investeringer kræver enighed. Kapitalkrav Der stilles ikke krav om et kapitalindskud fra deltagernes side. Spørgsmålet om eventuelt indskud aftales dog normalt i forbindelse med oprettelsen af interessentskabet. I et interessentskab hæfter deltagerne personligt, direkte og solidarisk for alle virksomhedens forpligtelser. Dette betyder: at hver deltager hæfter med hele sin personlige formue og at selskabets kreditorer selv kan vælge, hvem af deltagerne de vil søge gælden inddrevet hos.

Kommanditselskab

Et kommanditselskab har (forkortelsen K/S) Det er et såkaldt hybridselskab, dvs. en blanding af to eller flere forskellige selskabsformer. Et kommanditselskab har to forskellige former for ejere. Der er komplementarer, der kan være en eller flere, som hæfter ’’’personlig solidarisk’’’ og ’’’principielt’’’ overfor firmaet og dets kreditorer. Og så er der kommanditisterne der ikke hæfter med mere end deres indskud. Et selskab der udelukkede består af komplementarer, kaldes et Interessentskab dette refereres ofte til som et partnerselskab, og er den mest almene selskabsform for advokat og revisor virksomhed. Et selskab bestående udelukkede af kommanditister er et kapitalselskab, dette vil som oftest sige et aktie eller et anpartsselskab. Lad os tage et eksempel. K/S Invest har 3 komplementarer, Arne, Børge og Clara. Det skylder imidlertid 3 millioner væk som det ikke har. Fordi Arne, Børge og Clara hæfter personligt, kan kreditoren gøre sit krav gældende til dem direkte. Under normale forhold vil de hæfte med en million kroner hver, altså deres andel af gælden. Men de hæfter også solidarisk og principielt så hvis både Arne eller Børge er ude af stand til at betale, kan kreditor gøre sit krav på de fulde tre millioner gældende overfor Clara alene. En væsentlig grund til at anvende kommanditselskab som selskabsform er, at det – ligesom interessentskabet – ikke er selvstændigt skattepligtigt. Dvs. at overskud eller underskud vil indgå direkte på ejernes selvangivelse. Dette kan være en stor fordel, hvis kommanditselskabet får et underskud, fordi dette så kan fratrækkes i ejernes øvrige indtægt. Et kommanditistselskab kan være meget nyttigt, hvis man har et familieejet selskab men man gerne vil have kapital udefra. Dette skyldes at uanset mængden af kapital som kommanditister indskyder i selskabet, vil de aldrig kunne få en afgørende indflydelse, da denne altid tilfalder komplementerende der jo hæfter personligt. Kommanditistselskaber har i tiden fået et dårligt ry, da de ofte kun dannes med en enkelt komplementar som er et anpartsselskab med et minimum af kapital 125’000kr (Lov om anpartsselskaber §1 stk. 3.) På denne måde kan man omgå loven om den ubegrænsede hæftelse. Dette bruges i de såkaldte anpartsprojekter

Aktieselskab (A/S)

Et aktieselskab er et kapitalselskab med en eller flere ejere, der hver skyder penge i selskabet og hæfter for denne del. Det vil sige: Går virksomheden ned, taber ejeren den sum, han eller hun har sat i selskabet. Det kræver mindst 500.000 at starte. Beløbet behøver ikke at være rede penge. De kan sagtens være sat i fx materialer til produktionen.

Aktieselskabet kan udvides med flere ejere (sælge aktier); på den måde kan man øge virksomhedens kapital. Et aktieselskab skal have en bestyrelse på mindst tre personer, det er lovreguleret, og dets regnskaber skal offentliggøres gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Et kapitalselskab betaler 25 procent i skat af overskuddet , aktionærerne/ejerne betaler personlig skat af den sum, de modtager.

Anpartsselskab (ApS)

Et anpartsselskab er et kapitalselskab med en eller flere ejere. Hver ejer skyder penge, dvs. anparter, i selskabet. Den enkelte ejer hæfter kun for den del, han eller hun har skudt i firmaet. Det vil sige: Går virksomheden ned, taber ejeren den sum, han eller hun har sat i selskabet. Det kræver mindst 125.000 at starte. Beløbet behøver ikke at være rede penge. De kan sagtens være sat i fx materialer til produktionen.

Hvis selskabet har over 35 ansatte, skal det have en bestyrelse - er der færre ansatte, kan man selv vælge, om firmaet skal ledes af en direktion eller en bestyrelse. Anpartsselskaber er lovregulerede, og deres regnskaber skal offentliggøres gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Et kapitalselskab betaler 25 procent i skat af overskuddet , ejerne betaler personlig skat af den sum, de modtager.












Du er her: Virksomhedstyper - Alt om opstart af virksomhed

Afgifter - Afskrivning - Aktieselskab - Anlægsaktiv - Anpartsselskab - Bestyrelse - Bevilling - CVR-nummer - Egenkapital - Faktura - Goodwill - Hensættelse - Hjemmeside - Interessentskab - Iværksætter - Kreditnota - Kvittering - Markedsføringsloven - SE-nummer - Selskabsskat - Visitkort - Webhotel - Årsrapport - Virksomheden -